• DB Schenker, der snart kan blive opkøbt af dansk selskab, fragter tusindvis af containere gennem Rusland hvert år

    Source: BDK Borsnyt / 12 Sep 2024 10:29:46   America/Chicago

    Det tyske logistikselskab, der meget snart ventes at blive opkøbt af danske DSV, har fortsat fragten af gods gennem Rusland siden invasion af Ukraine. DB Schenker, der er et datterselskab af det statslige jernbaneselskab Deutsche Bahn, har benyttet de russiske jernbaner til at fragte tusindvis af containere med gods gennem Europa siden Ruslands invasion af Ukraine, skriver Der Spiegel. Og det er stik i mod de interne regler i DSV. »DSV har en klar politik om, at vi ikke transporterer til, fra eller via Rusland,« har virksomheden tidligere skrevet i en mail til Berlingske. De russiske jernbaner er statsejede, og derfor havner betaling for at benytte spornettet i den russiske statskasse og er dermed med til at finansiere Ruslands krigsmaskine. Ifølge Der spiegel har DB Schenker, der meget snart kan få danske ejere, i det første halvår af 2024 fragtet næsten 11.200 containere gennem Rusland. I hele 2023 var det tal 16.000 containere. Holder DB Schenker kadancen fra det førsre halvår, så vil de slå den mængde med længder. Selvom DSV er blandt de virksomheder, der har sagt klart fra over for at benytte russiske ruter, har transport- og logistikvirksomheden alligevel fortsat fragten efter 2022, hvor man ellers tog afstand fra den praksis, har Watch Medierne MobilityWatch og ShippingWatch kunne dokumentere. Selv siger virksomheden, at der er tale om enkelte tilfælde: »Vi kan desværre konstatere, at der i enkelte tilfælde er blevet gennemført ordrer på transport af biler fra Kina til Rusland, og at en underleverandør har transporteret tøj til Europa gennem Rusland stik imod DSVs interne regler og retningslinjer,« har DSV tidligere skrevet i et skriftligt svar til Berlingske. Det er endnu ikke endeligt bekræftet, at DSV opkøber DB Schenker, men nyhedsmediet Reuters har på baggrund af kilder i Deutsche Bahn og den tyske regering meldt ud, at det bliver DSV, der ender som køber. Med i opløbet om at købe DB Schenker er også kapitalfonden CVC Capital Partners, og begge har afgivet bud på transportvirksomheden i omegnen af 14 milliarder euro. https://www.berlingske.dk/samfund/db-schenker-der-snart-kan-blive-opkoebt-af-dansk-selskab-fragter-tusindvis
Share on,